Græderen eller Maglevandet, Magleby

Det kan være vanskeligt nøjagtigt at stedfæste dette kildevæld på Møns klint, der i ældre litteratur omtales som "Græderen", da der flere steder i dette afsnit af klinten trænger mindre vandårer frem, og vandet rinder ned ad den stejle klintevæg "som tårer på et grædende menneskes kind".

I Resens Atlas nævnes det, at der ud af den hårde klint bestandigt flyder en kilde med det reneste, ferske vand. Sømænd, som sejlede forbi og manglede fersk vand, fik hjælp derfra og der var mange, der, når de plagedes af feberhede, hentede vand fra kilden for at lave en drik, der når vandet var kogt og blandet med ribssaft, var mere behageligt end nogen anden slags drik. Danske Atlas I derimod fortæller, at vandet er dårligt. En mand, der drak deraf, faldt i "hidsig feber" og måtte holde sengen i 8 uger.

Om Græderen på Møns Klint fortælles sagnet:

"En rig skånsk herre med sin hustru og lille dreng kom sejlende til klinten. De klappede i hænderne af begejstring, da de så Dronningestolen, men pludselig brød en storm løs, og skibet forliste, hvorved herren og hele mandskabet druknede. Kvinden og drengen vågnede op på stranden. Det lykkedes dem at nå op på klinten, hvorfra de skuede ud over søen, men kort efter døde barnet. Moderen græd og trykkede barnet ind til sig, til hun selv døde. Efter hendes tårer, der som en kilde løber ned over klinten, har kilden fået sit navn."

Også Stevns klint har haft en såkaldt "Græder" - altså en lille kilde, hvor søfolk bl.a. hentede rent vand.