På rejse i Guldalderen - et undervisningsmateriale om Danmark i perioden 1800-1850

C.W. Eckersbergs parti fra Møn kaldet Landskab med Stente malet i 1810. Statens Museum for Kunst.

C.W. Eckersbergs parti fra Møn kaldet Landskab med Stente malet i 1810. Statens Museum for Kunst.

 

Temaet På rejse i Guldalderen fortæller om et Danmark i perioden 1800-1850, hvor fortællingernes fokus ligger på området Syd- og Østsjælland, Møn samt Lolland-Falster.

 

Danmark var i første halvdel af 1800tallet et landbrugsland, hvor der var stor forskel på hovedstadens kulturelle elites syn på det danske land, og virkeligheden for den almindelige borger rundt om i landet. Hovedstadens kulturelle elite var nysgerrige og ville opleve landet og dets indbyggere, derfor tog de på rejse, såkaldte fodrejser, og formålet med rejserne var netop at beskrive landet Danmark. Fodrejsebeskrivelserne er som sådan subjektive beskrivelser af livet i 1800tallet.

 

Tiden var fuld af politiske og kulturelle omvæltninger for Danmark og danskerne. Det billede, som forfatterne tegner af Danmark og danskerne, er fyldt med undren og betagelse over det ”eksotiske”, som mødte dem på deres vej, og flere af fodrejsebeskrivelserne blev publikumssucceser specielt historikeren Christian Molbechs fodrejser var populære. At rejse til fods var en trend i Guldalderen, men også en praktisk nødvendighed.

Lærervejledning til "På rejse i Guldalderen"