Fuglsang Kunstmuseum 10 år. DIALOG MED SMK

Vilhelm Hammershøi, Fra det gamle Christiansborg. (1907). Statens Museum for Kunst

 

Fuglsang Kunstmuseum 10 år. DIALOG MED SMK

  1. marts – 21. maj 2018

 

Fuglsang Kunstmuseum fylder 10 år i 2018, og mens der i de første vintermåneder stilles skarpt på museets egne og mange nyerhvervelser fra det forgangne tiår, blænder foråret op for en dialogudstilling med udvalgte malerier og skulpturer fra Statens Museum for Kunst.

Her er tale om værker af populære sværvægtere som Christen Købke, P.C. Skovgaard, Vilhelm Hammershøi, Anna Ancher og Johannes Larsen, men også om mere oversete mestre som Astrid Holm, Helge Holmskov og Niels Nedergård.

Alle de gæstende værker går i hidtil uset dialog med Fuglsangs perler af samme kunstnere og deres kreds, og giver i jubilæumsåret unik mulighed for at vise nye værdifulde facetter og forbindelser mellem værker, der til daglig befinder sig i hver sit hus i hver sin landsdel. 

Vi glæder os til det fornemme besøg!

 

Vilhelm Hammershøi Fra British Museum Vinter (1906). Fuglsang Kunstmuseum (foto Ole Akhøj)

 

Projektet er støttet af Guldborgsund Kommune og Billedhuggeren, professor Gottfred Eickhoff og hustrus, maleren Gerda Eickhoffs Fond