Diset vinterdag i Vinderød, 1909

L.A. Ring: Diset vinterdag i Vinderød, 1909. Fuglsang Kunstmuseum. Foto Ole Akhøj

 

Selvom Laurits Andersen tog sit efternavn efter den sydsjællandske landsby, hvori han var født, så er dette motiv ikke fra Sydsjælland. Det er den isdækkede Arresø, der ligger bagerst i billedet fra Vinderød uden for Frederiksværk, hvortil Ring var flyttet i 1898 med sin voksende familie.


Men Ring malede ofte motiver, som han kendte fra barnsben af; landsbyen og dens beboere – også de allerfattigste af dem.

Han elskede efteråret, vinteren og foråret, og selvom landskabet her er frosset til is, og farverne tilsvarende vinterdæmpede, så bryder det røde strejf på drengens kinder og læber den dæmpede kolorit – det er drengen, som bærer livet, fremtiden i sig – og efter vinter kommer vår.

 

Foto Ole Akhøj