Et spil om kulturen

Tirsdag 7. november kl. 19-21
KUMUS

 

D. 21. november 2017 er der kommunalvalg, men kulturen er som regel IKKE et emne i valgkampen.

 

Derfor arrangerer Ensemble Storstrøm, Museum Lolland-Falster og Fuglsang Kunstmuseum to aftener i samarbejde med hhv. Teatret Masken og Nørregade Teatret, hvor du kan møde de opstillede kommunalpolitikere fra Guldborgsund- og Lolland Kommune til en præsentation af partiernes kulturpolitik.

 

Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne. Og mon ikke der også bliver plads til en kulturoplevelse eller to?

 

Ingen tilmelding - bare mød op i KUMUS på Fuglsang (museets nabobygning)