Jubilæumsudstilling

D. 23. marts - 21. maj 2018

Anna Ancher, Interiør med ung pige, der fletter sit hår. 1901. Statens Museum for Kunst

 

I 2018 fylder Fuglsang Kunstmuseum 10 år. Museets ny og præmierede bygning blev indviet i januar 2008, og huset har siden inviteret børn og voksne indenfor til en bred palet af oplevelser: anmelderroste særudstillinger, skiftende ophængninger af museets egen – og stadig voksende – kunstsamling samt en mangfoldighed af traditionelle og nytænkende arrangementer for børn og voksne.

 

Jubilæet fejres bl.a. med en dialogudstilling Fuglsang Kunstmuseum 10 år. Dialog med SMK med udvalgte malerier og skulpturer fra Statens Museum for Kunst, der går i hidtil uset dialog med Fuglsangs perler af samme kunstnere og deres kreds.

Der vil også være omvisninger, foredrag, workshops og andet godt, som fylder forårskalenderen ud.


Anna Ancher, I høstens tid, 1901. Fuglsang Kunstmuseum. Foto Ole Akhøj

 

Projektet er støttet af Guldborgsund Kommune og Billedhuggeren, professor Gottfred Eickhoff og hustrus, maleren Gerda Eickhoffs Fond