Museumsbutikken

Foto af Ole Akhøj


I museumsbutikken på Fuglsang Kunstmuseum er det muligt at købe kataloger, plakater og postkort. Butikken byder endvidere på et bredt udvalg af gaveartikler, designartikler, lækkert legetøj, smykker og smarte tasker samt accessories. 

 

Det er muligt at bestille varer pr. telefon (5478 1414) eller mail. Vær opmærksom på, at der tillægges et forsendelsesgebyr på minimum kr. 75, hvis varen skal sendes.

 

Butikken er altid på udkig efter spændende og eksklusive varer, men samtidig tilstræber vi at tilgodese enhver "pengepung". Så skal du bruge en gave, måske en lidt speciel en af slagsen, er der god mulighed for at finde det helt rigtige her i museumsbutikken. Her er også mulighed for at købe et gavekort til museet, til valgfrit brug.

 

KATALOGER:
Foruden bestandskataloger forhandles en række kataloger, der er udgivet i forbindelse med vores særudstillinger. Desuden forhandles et antal eksternt publicerede bøger, hvortil museet har bidraget med artikler eller hvor museet omtales. Endvidere forhandler vi bøger, der har tilknytning til kunst og museer.

 

PLAKATER:
Foruden enkelte stamplakater med motiver fra museets egen samling forhandles en række plakater museet har udgivet i forbindelse med skiftende udstillinger.

 

POSTKORT:
Enkelte eller dobbelte m/kuverter, små og store med motiver fra museet og museets egen samling. Desuden et lille antal postkort med eksterne motiver, udgivet i forbindelse med særudstillinger på museet. Desuden forhandles frimærker på museet.