Frilandsmuseets historie - "De gamle huse"

Frilandsmuseet i 1920'erne

Frilandsmuseet i 1920'erne

 

Frilandsmuseets historie tager sin spæde begyndelse en vinterdag i december 1923, på en eng ved Maribo Søndersø i nærheden af gården Gammel Skovnæs. Her havde amtsforvalter og formand for det daværende Lolland-Falsters Stiftsmuseum (i dag en del af Museum Lolland-Falster) Axel Holck sat ingeniør og bestyrer for Maribo Sukkerfabrik Victor Kolbye stævne. Men hvorfor skulle de to herre mødes på en eng en kold decemberdag? Jo det var der en god grund til. Museumsformanden ville forsøge at overbevise bestyreren for sukkerfabrikken om, at området, der var ejet af De danske Sukkerfabrikker A/S i København, skulle danne grundlaget for et frilandsmuseum for Lolland-Falster.

 

Som amtsforvalter havde Axel Holck, på sine mange rundrejser oplevet, at landsdelens gamle bygninger blev revet ned og forsvinde til fordel for tidens nybyggerier. Med et frilandsmuseum kunne man bevare den truede bygningskultur på et samlet sted og på den måde bevare et glimt af forfædrenes liv på landet.

 

Axel Holck var overbevisende og fik overdraget et areal på 4000 m2 og et foreløbig gratis lejemål på 10 år. Ved mødet havde museumsformanden allerede nogle huse på hånden, men fik alligevel travlt med at lave aftaler og planlægge flytningen af husene.

 

Området blev hurtigt indhegnet og allerede i marts 1924 ankom det første læs med bygningsdele. Det var et stort arbejde og nedtagningen og transporten skulle gøres meget nøjsomt. Alle de små enkeltdele blev nummereret og blev med svært egetømmer, mursten, brædder, døre og vinduer transporteret til det indhegnede areal ved Maribo Søndersø.

 

Efter 3 års hårdt arbejde nåede museumsformanden endelig sit mål. Fredag d. 29. maj 1927 kl. 14.30 kunne han stolt indvie landsdelens nye Frilandsmuseet, der fik navnet 'De gamle Huse'. Ved åbningen indeholdt museet syv bygninger: Skovridergården fra Vantore, Kapellanboligen fra Landet, Stubmøllen fra Fejø, Maltkøllen fra Vester Ulslev, Ane Huggemands Hus fra Halsted, Lokhuset fra Ørbygård og Landsbysmedjen fra Majbølle.

 

Til trods for det store arbejde med at få de første syv huse etableret på den gamle sukkerfabrikgrund skete der allerede to år efter en fornyelse. I den store ladebygning, der var tilbage efter gården Gammel Skovnæs installerede museet tre udstillinger, der viste: den polske samling, historiske landbrugsredskaber samt inventaret fra Hovmands gamle købmandshandel i Rødby. I samme periode erhvervede museet sig en sjælden museumsgenstand, som lige siden har været udstillet på Frilandsmuseet. Der er her tale om Højbygårds store dampdrevne pløjemobil fra 1872, der havde været del af det Lollandske sukkereventyrs begyndelse.

 

Men til trods for den fine samling af landsdelens bygninger var museumsformanden endnu ikke tilfreds. Han ønskede at tilføje en bondegård til samlingen, da museet efter hans syn så ville være nærmest fuldendt. Drømmen lykkedes i 1931, hvor den firlængede gård fra Nørre Ørslev på Falster blev indviet. Der skulle nu gå hen ved 8 år inden den næste større bygning skulle ankomme til Frilandsmuseet. I 1939 kom den lange Reventlow skole, med de tykke lerstampede vægge. Det blev samtid startskuddet til stedets gadekær, da lergravningen til bygningen efterlod et stort hul.

 

2. verdenskrig og efterkrigsårene betød stilstand for museet. Store økonomiske problemer betød, at der ikke var penge til den omfattende vedligeholdelse af museets store bygningsmasse.

 

Stagnationen skulle vare frem til 1960'erne før der igen skulle ske forandringer blandt 'De gamle Huse'. Her fik museet overdraget den nærliggende Skovpavillon, der tidligere havde tilhørt De danske Sukkerfabrikker og fik tildelt forskellige økonomiske tilskud til istandsættelse af de tiltrængte bygninger. Istandsættelsen efter mange års forsømmelse fortsatte gennem hele årtiet og meget af bygningernes inventar blev også tjekket igennem ved en gennemgribende konservering.

 

Museet trådte således ind i 1970'erne med fornyet kræfter og klar til nye udfordringer. Dette blev således en storslået periode for museet og der blev skabt mange aktiviteter og arrangementer. Ofte kunne de besøgende møde folkedanserne, der svingede deres skørter, se gamle håndværkerteknikker demonstreret af bl.a. smeden, rebslageren og væverne. I denne opblomstringsperiode valgte man at indrette Skovridergården med den gamle købmandhandel fra Rødby, der tidligere havde været udstillet i den lange ladebygning fra gården Gammel Skovnæs.

 

Efter 1970'ernes glansperiode skulle gå mange år inden der igen kom nye bygninger til museet. I 2003 hjemtog museet et lille landarbejderhus fra Godsted, der i dag går under navnet Havehuset. Dette lille hus danner ofte rammerne omkring mange af museets store arrangementer, da det ofte anvendes til cafe eller der bages hjemmelavede pandekager over det gamle brændekomfur.

 

I 2009 modtog museet en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til istandsættelse af museets gamle stubmølle fra Fejø. I efterårsferien samme år blev møllen taget ned og blev frem til foråret 2011 har en møllebygger arbejdet på den gamle mølle. I foråret 2011 påbegyndtes genopsætningen af møllen på engen bag museet. Det var ikke møllens oprindelige placering ved nedtagningen, men flytningen er et bevidst valg fra museets side. Ved denne placering kan møllen nu anvendes og vise hvordan dens fantastiske mekanik fungerer.

Husene
Omgivelserne