14. February 2019
Frilandsmuseet

Fastelavn på Frilandsmuseet i Maribo

Har du huset fyldt med prinsessekjoler, superheltedragter, masker og sjove hatte, eller elsker du bare at kreere sjove og fantasifulde kostumer? Så har Museum Lolland-Falster et tilbud til dig – Fastelavn på Frilandsmuseet i Maribo søndag d. 3. marts.

 

“Sidste år var første gang, vi afholdt fastelavn på Frilandsmuseet, og det var en fornøjelse at se så mange glade og udklædte børn i sne og storm på Frilandsmuseet. Ja, faktisk en så stor fornøjelse, at vi gerne vil gentage succesen, så flere kan få en fornøjelig og traditionsrig dag på Frilandsmuseet, uden for den almindelige sæson,” fortæller Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør ved Museum Lolland-Falster. 

 

Forskellige af byens erhvervsdrivende har støttet op om arrangementet.

 

Dagens program:

11.00: Vi slår katten af tønden og kårer kattekonge og kattedronning

12.15: Pynt din egen fastelavnsbolle

12.45: Kåring af den bedste udklædte

 

Mens de udklædte børn kæmper om dagens titel som kattedronning eller -konge, kan de kuldskære nyde varm kaffe/kakao.

Der er en præmie til den bedste/mest originale udklædning.

 

NB: Det er gratis at deltage. Da begge arrangementer foregår udenfor, anbefaler arrangørerne praktisk og varmt tøj.

 

Dagens arrangement er et samarbejde mellem Kulturland og Museum Lolland-Falster.

"Kulturland laver kultur for kulturens skyld, og ser sig selv som en naturlig del af det sociale liv i regionen. Det er vigtigt for os, at vores tilbud kan bruges af alle, også vore sårbare borgere, pårørende, naboer og andet netværk, foruden skoler, foreninger og organisationer. Det hele med henblik på at øge livskvaliteten!", fortæller Vibeke Knöchel Christensen, Museum Lolland-Falsters projektkoordinator på Projekt Kulturland.

 

Vil du vide mere om KULTURLAND, så kig ind på Kulturlands hjemmeside på www.kulturland.nu.

 

Hvornår: 3. marts 2019 kl. 11-13
Hvor: Frilandsmuseet, Meinckesvej 5, 4930 Maribo
Pris: gratis