06. July 2017
Frilandsmuseet

Kom med i det grønne

Onsdage i juli er der festlige aktiviteter for børn i alle aldre på Frilandsmuseet, men der skal naturligvis også ske noget for de voksne. Derfor har museet arrangeret en tur i det grønne, hvor der bliver sat fokus på naturen og dens planter.

 

Gennem årtusinder har mennesket anvendt planter i kosten og brugt dem til at helbrede og lindre sygdomme. Planterne blev indsamlet i naturen eller dyrket i f.eks. kloster- og apotekerhaver og anvendt inden for lægevidenskaben.

 

Onsdag d. 19. juli 2017 sætter Frilandsmuseet i Maribo fokus på planteverdenen og på, hvad den har været brugt til. Naturvejleder Uffe Nielsen går en tur i området omkring Frilandsmuseet og ser, hvilke planter stedet gemmer på, hvorefter Jeanne Andersen, en af museets aktive frivillige, fortæller ved museets lægeurtebed om brugen af planter gennem historien og om, hvordan det nogle gange fik fatale følger.

 

Turen med naturvejleder Uffe Nielsen starter ved Frilandsmuseet. Billet til turen købes i museets butik.

 

Hvor: Frilandsmuseet, Meinckesvej 5, 4930 Maribo
Hvornår: onsdag den 19. juli kl. 10-13
Pris: Entré til Frilandsmuseet: voksne 50. kr., børn u/18 år 10 kr. Deltagelse i planteturen: 30 kr. for voksne, børn u/18 år gratis. Billetten købes ved siden af entré til Frilandsmuseet.