Fund fra udgravningerne

Markering af fund

Alle de gule pinde markerer, hvor Museum Lolland-Falsters arkæologer har registreret spor fra fortiden


Fantastiske bevaringsforhold giver unikke arkæologiske fund på Lolland

I forbindelse med Museum Lolland-Falsters arkæologiske undersøgelser i et 187 ha inddæmmet areal bag stormflodsdiget øst for Rødbyhavn er der fremkommet flere unikke fund.

 

Undersøgelserne viser, at der er fossile vige og næs, som var beboet i både jæger- og bondestenalderen fra ca. 6.000-3.000 f.Kr. Da området gennem tiden har været oversvømmet flere gange, er bevaringsforholdene utrolig gode. Velbevarede fund af bl.a. flintredskaber, tilspidsede pæle fra fiskegårde, keramik, bennåle og dyreknogler viser, at kysten i stenalderen bød på mange små lune hjørner og gode fiskepladser.

 

Fund af bearbejdet træ

De fantastiske bevaringsforhold betyder, at der findes store mængder af bearbejdet og ubearbejdet træ i udgravningerne.

 

Flintredskaber som økser, dolke og skrabere vidner om bopladser i området og menneskelig aktivitet. Redskaberne fremstillet af flintknolde er blevet brugt til dagligdagens forskellige gøremål som f.eks. huggearbejde og bearbejdning af skind samt som prestigegenstande.

 

 

Flint
Keramik
Knogler, tak og ben
Træ