21. juni 2018
Falsters Minder

Sommeromvisninger i Museum Obscurum

I ugerne 27-31 arrangerer Museum Lolland-Falster offentlige omvisninger i udstillingen Museum Obscurum på Falsters Minder i Nykøbing.

 

"Museum Obscurum vandt i foråret fornyelsesprisen på Historiske dage, og det er stadig en fornøjelse at tage gæster med ind i udstillingen," fortæller Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster, som er en af bagmændene bag udstillingen. "Derfor har vi valgt at udbyde en række temaomvisninger hen over ferieugerne og på den måde give lokale og turister en mulighed for at komme helt tæt på dette særlige univers," fortsætter Leif Plith Lauritsen.

 

For at tilgodese et bredere publikum foregår omvisningerne på både dansk og tysk. "Det er vigtigt for os at områdets mange tyske turister også får muligheden for at komme på disse rundvisninger, da størstedelen af områdets sommerferieturister jo netop kommer fra Tyskland," afslutter han.

 

Programmet for sommeromvisningerne:

Danske omvisninger:

Torsdag d. 5. juli: Cornelius’ Verden

Torsdag d.12. juli: Seancer & spiritisme

Torsdag d.19. juli: Harry Potter

Torsdag d. 26. juli: Harry Potter

Torsdag d. 2. august: Død & begravelse

Tyske omvisninger:

Tirsdag d. 3. juli: Cornelius’ Verden

Tirsdag d. 10. juli: Cornelius’ Verden

Tirsdag d. 17. juli: Harry Potter

Tirsdag d. 24. juli: Varulve og vampyrer

Tirsdag d. 31. juli: Harry Potter

 

Der er forskellige omvisere på sommeromvisningerne.

 

Omvisningerne foregår i udstillingen Museum Obscurum - på grænsen til virkeligheden. Her træder man ind i Cornelius S.C. Rödders verden fyldt med de utroligste ting, som fx souvenirlignende genstande, eksotiske og mystiske ting, en samurairustning, shamanstokke og et hav af udstoppede dyr. Men samlingen indeholder også noget, der er mere uforklarligt som fe-mumier, en drage og varulve i præparat.  I omvisningen bliver der stillet spørgsmål til opfattelsen af rigtigt og forkert, og skal man virkelig stole på alt, hvad man får at vide? Også selvom det er på et museum?

 

Det kræver tilmelding at deltage i sommeromvisningerne. Se tilmeldingsinformation nederst. 



Hvor: Falsters Minder, Færgestræde 1A, 4800 Nykøbing F.
Hvornår: tirsdage (tysk) og torsdage (dansk) i uge 27-31, kl. 17-18, mødetid kl.16.45
Pris: Pris: 75,- pr voksen 25,- for børn
Tilmelding: Tilmelding nødvendig på tlf.: +45 5485 1303 eller e-mail: turist@museumlollandfalster.dk

 

Max. 25 pers., min. 15 pers.