23. november 2017
Falsters Minder

Kulturmindeforeningens julearrangement

Julen nærmer sig, og som alle ved er det en tid fyldt med hygge, lækkerier og ikke mindst traditioner. Disse tre elementer bliver bragt i sød forening den første tirsdag i december, når Kulturmindeforeningen i Nykøbing F. afholder sit traditionsrige julearrangement.

 

Aftenen bliver indledt med den traditionelle julekoncert med Mandskoret Brage, så alle kommer i den helt rette julestemning og er klar til serveringen af gløgg og æbleskiver. Herefter fortæller Hanne Christensen, historiker ved Museum Lolland-Falster, julecauserier om Czarens Hus, om nye bygningshistoriske konklusioner og kaster nyt lys på forbindelsen mellem Czarens Hus og Nykøbing Slot.

 

"Det er utrolig dejligt, at vi igen i år har mulighed for at sætte alle i den rette julestemning med mange af de elementer, der hører julen til, som hyggeligt samvær, musik og ikke mindst julelækkerier som gløgg og æbleskiver," fortæller Anita Ulrik Sørensen, formand for Kulturmindeforeningen.

 

Gløgg og æbleskiver købes ved siden af billetten til arrangementet.

 

Hvor: Kulturforsyningen, Voldgade 1, 4800 Nykøbing F.
Hvornår: tirsdag d. 5. december 2017 fra 19-21.30
Pris: Deltagelse er gratis for medlemmer, 60 kr. for ikke medlemmer. Gløgg og æbleskiver koster 25 kr.